381 fremmødte tilskuer på lægterne, solen skinnede, perfekte rammer, banen var tip top, forventningerne var store, nu skulle der igen point på tavlen, når bundholdet fra Skovshoved gæstede Elverroad.

Vi fik masser af godt fodbold at se, men desværre var det skovserne der stod for det hele, vi var stort set ikke over midten de første 20 minutter, vi holdt nullet og der bredte sig et lille håb, da vi begyndte at komme længere frem på banen. Men i efter 32 minutters spil gik det helt fortjent galt, 0-1 og her efter gik det stærkt, 0-4 ved halvleg. I starten af anden halvleg fik vi lov til at dominere i en kort periode og fik reduceret til 1-4. Men det blev aldrig rigtig spændende og skovserne sluttede af med to flotte mål til 1-6, hvilket var fuldt fortjent, vi var faktisk heldige med ?kun? at tabe 1-6. Vi manglede både præcision i afleveringer i dag, samt hurtighed. Tange havde håbet, at holdet kunne vaske ?en stor sort plet? af denne kamp, det lykkes ikke i dag.
Men holdet har tidligere rejst sig når det så sort ud, vi tror på at det sker igen ? nu kan det kun gå fremad.

Næste kamp er igen hjemme på lørdag kl. 15.30 mod Greve. Der bliver brug for støtte på lægterne, når gutterne skal bevise, at vi spiller for at blive i serie 1.

Dagens maskot var William, som har spillet i B73 siden 2009
2. senior ? Herstedøster IC, 5-0
Vi har i år fået et ualmindeligt godt 2. hold, som klart sendte modstanderne hjem med en sæk på 5-0. Der var mødt mange tilskuer frem for at støtte holdet, hvilket næppe nogen fortrød ? det var en ren fodboldmæssig fornøjelse. Det begynder allerede nu at lugte af oprykning.