1069

Søndagsbold en ubetinget succes

Ungdom børn
21. august 2011 - 19:50 af: Henrik Hansen

1. Søndagsbold blev gennemført med succes

1. søndagsbold løb af stablen denne søndag. Det var med nogen nervøsitet at jeg skuede mod skyerne og bad om godt vejr. Bønnerne blev åbenbart hørt. Vi blev velsignet med solskin fra en skyfri himmel til de 8 kampe der blev gennemført. Fed stemning blandt spillere, gæster, forældre, frivillige og den almindelige tilskuer der brugte en del af sin Søndag på at kikke på underholdende børnefodbold.

Tak til de knapt 20 frivillige forældre der sørgede for en god omsætning i Cafeen og for at rammerne omkring gennemførelsen af Søndagsbold blev fine. Uden jer ingen Søndagsbold!

Vi håber at se endnu flere B73'ere til Søndagsbold 4. september, hvor vi byder på hele 11 kampe.

Henrik, Børnefodboldkoordinator
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Nyheder fra Ungdomsholdene