Normalt er Brøndby IF samarbejdspartner i B73. Men lørdag kl. 13.30, hvor Mikkel Saabyes tropper tager imod de blå-gule fra vestegnen i sæsonens første kamp i serie 3, er der ikke dækket op til gæstfrihed, pindemadder og sød cava på karaffel. Der er derimod linet op til et indbydende tag-selv-bord, hvor hovedingrediensen er poleret angrebsfodbold à la B73.
Tre ugers veloverståede sæsonforberedelser blev afsluttet på fornemmeste vis, da holdet blev en flot nr. 3 i den ? i hvert fald i postnummer 2730 ? sagnomspundne Måløv Cup 2011. Mange spillere var i aktion, og kendetegnende for alle var, at der blev gået til stålet. Eneste nederlag i turneringen (0-1) kom fredag aften til de senere finaledeltagere fra Farum.
Holdet, der har oprykning til serie 2 som erklæret målsætning, er derfor klar til at indlede sæsonen på behørig vis, og cheftræner Mikkel Saabye har da også store forventninger til kampen: ?Vi skal stå rigtigt på banen og turde spille vores eget spil langs græsset. Lykkes det, er jeg overbevist om, vi trækker os sejrrigt ud af kampen mod Brøndby?.
Scenen er sat til et brag af en kamp ? vel mødt!